Vælg en side

FOREST DIALOGUE

Kunstneren bag Forest Dialogue er Mette Mailund Strong.

Værket kan findes på på Silkeruten i Silkeborg, og er lavet i forbindelse med spejdernes 100års jubilærum. Forest Dialogue blev indviet i forbindelse med åbningen af Silkestien i Juni 2021. 

Mette har udarbejdet en detaljeret model af det færdige kunstværk, som vi arbejder ud fra.

For at finde den bedste måde at montere de mange grene på de brændte stammer, testes monteringen af disse, så det stadig er i tråd med Mettes kunstneriske vision.

Da kunstværket skal stå inde i skoven, kræver det et grundigt fundament. Dette skabes ved at nedstøbe en stærk grundkonstruktion i skovbunden.

For at forenkle monteringen af egestammerne på kunstværkets grundkonstruktion, har vi boret et Ø50mm hul en meter op i stammen, så stammen kan nedsænkes over en tilsvarende aksel, som er nedstøbt i soklen. Dette gør det betydeligt lettere at fastgøre stammerne.

En stor del at kunstværket er de mange grene. Disse grene er lavet af stål, og er omhyggeligt svejset og valset for at give dem bløde, organiske former. 

Fastmontering af stammer på grundkonstruktionen.

Stammerne er friske egestammer, som er blevet brændt i overfladen, og herefter linoliebehandlet. Denne behandling sikrer at stammerne kan holde mange år i det danske klima.

Herefter monteres de mange plexiglas plader og til sidst grenene.

Stålgrenene fletter sig ind mellem stammerne og nogle steder gennem plexiglasset. 

Det færdige værk kan findes på silkestien ved Silkeborg.